Design a site like this with WordPress.com
Get started

// Anmeldelse: De unge i Vild hvede //

Titel:   Hvede.   Form:   Roman.   Forfatter:   Arne Herløv Petersen.   Sider:   282.   Forlag:   Det Poetiske Bureau.   Udgivelsesår:   2019.

Det danske litterære tidsskrift, Hvedekorn, hed fra 1930 Vild hvede og blev redigeret af Viggo F. Møller (1887-1955) i 25 år, og tidsskriftet havde i denne periode især fokus på ung lyrik og grafik. Det er de unge digtere fra denne periode, der blandt andet tæller Tove Ditlevsen (1917-1976), Halfdan Rasmussen (1915-2002) og Morten Nielsen (1922-1944), der er omdrejningspunktet for romanen ”Hvede”. 

Arne Herløv Petersen (f. 1943) har med ”Hvede” begået et solidt bidrag til den danske litteraturhistorie. Bogen er nemlig bygget på et vældigt kildemateriale, så historiske fakta og dialoger så vidt muligt er holdt autentiske. Derfor er det heller ikke i gængs forstand en ”almindelig” roman, men et slags autofiktivt værk. 

Vi følger den unge digter Morten Nielsen tæt, hans kærlighedsliv og rejsen fra Aalborg til København, hans liv med skriften og den evige usikkerhed på eget talent, hvordan han under 2. verdenskrig går ind i Modstandsbevægelsen og på tragisk vis dør under uvisse omstændigheder i 1944. Vi følger den unge Tove Ditlevsen, der er gift med redaktøren Viggo F. Møller i en to-årig periode, hvordan hun skriver til Vild hvede og i 1941 udgiver den kritikerroste roman ”Man gjorde et barn fortræd”. Vi følger flere unge lyrikere, der ender med at danne Unge Kunstneres Klub (UKK) på opfordring fra Møller. Tove Ditlevsen bliver formand. Her mødes de unge poeter i et forsøg på at gøre den ensomme forfattergerning mere social og møde ligesindede. UKK er en meget uensartet gruppe, men deres fælles kærlighed til skriften og sproget giver dem et tilhørsforhold, i hvert fald i de 1,5 år klubben eksisterer. Nedenstående et citat fra romanen om klubbens første mødeaften:

”Dér sidder de, de er for første gang samlet, de sidder på sorte stole med lysende armlæn af metal rundt om tre borde, der er skudt sammen. Der er duge på bordene, der er både lagkage og småkager. De har fået kaffe. Eller Mokka de Pløre. De sædvanlige bemærkninger om løbesod og negersved. De har vedtaget at være dus alle sammen. De præsenterede sig bordet rundt. En efter en bliver de til for de andre. De har været verslinjer og stregtegninger i bladet. Nu kommer der navn og krop på digtene og tegningerne. Det er forvirrende; det er sjældent personen passer til det indtryk, de andre har fået ud fra det, de har læst og set. Morten kender de som Karl, men nu kommer der et andet navn på ham. Og digtene skal hæftes på den store, rødhårede og fregnede dreng, der ligner en forkarl, lidt ludende, med hængende arme. Lidt tung og træg i det, lidt landlig; hvordan kan han have skrevet de digte? Og Tove, med bukler i håret og store, lidt udflydende læber og et knæk på næsen. Hun taler lidt vådt og læspende, der kommer små spytbobler frem i mundvigende Hvordan kan hun være den, der sørgede så smukt over sit lille barns død?”

Som litteraturinteresseret, og med særlig kærlighed til Tove Ditlevsen, var ”Hvede” en dragende læseoplevelse. Mange ting vidste jeg godt fra den forrige litteratur, men det gør ikke noget, denne måde at forene disse unge håb, deres skrift og liv er enormt spændende. Mange ting vidste jeg ikke, og derfor var den også meget lærerrig. Bogen er udover at være et litterært litteraturhistorisk værk, et blik ind i tiden under 2. verdenskrig, og det giver bogen en ekstra dimension. Især fordi det ikke er fiktion, så meget desto mere skræmmende og interessant. Den der helt særlige krigsstemning er skildret godt. Som eksempelvis i følgende citat:

”Bagefter sad de rundt omkring og drak øl og Patria frugtvin og snakkede. Der var to ting, de aldrig snakkede om, når de festede – i hvert fald ikke så længe, de var ædru – og det var krigen og det, de selv sad og skrev. Men alt muligt andet snakkede de om. Skuespilleres privatliv og seksuelle orientering, bladnegrenes meriter, udsigten til endnu en isvinter, ”Kammerat-hustru” i Metropol og ”Peter Ibbetson” i Rialto, og hvad der havde stået i kronikken i Politiken, og så satte de plader på grammofonen og spillede Louis Armstrong og Cab Calloway og dansede, og Halfdan høvlede rundt med dem alle sammen. Han lignede en lille abe, når han kylede rundt med de største og tykkeste af de tilstedeværende kvinder; han kunne svinge dem i luften, så alt på dem skvulpede og gyngede; det var helt imponerende. Der var noget førindustrielt over hans dans. Havnearbejderen der langer kulsække, møllersvenden der svinger melsækken ned fra læsset.

– Vi er ikke rigtig voksne, fordi vi aldrig har været børn, men bare små drømmere, sagde Morten til Tove. – Og vi er rige, fordi vi er fattige. Men hvor kan vi more os. Hvor er det dejligt at være digter. Hvis alting er ad helvede til, kan man bare finde på. Og så ser det hele lysere ud igen.”

Rent sprogligt skulle jeg lige ind i en rytme med at læse bogen. I starten syntes jeg, den virkede kantet og meget abrupt i sine sætningskonstruktioner, med indskudte, halve og hele sætninger. Der er en fart over den måde, den er skrevet på, og det tolker jeg som en vis ivrighed med at fortælle, eller så er det en følelse af hurtighed og fart over feltet forfatteren forsøger at indgyde. Når man som først er kommet lidt ind i bogen, glider det fint, når først man er blevet fortrolig med formen, og man kan interessere sig for indholdet. Men det er ingen nem bog at læse, den er tung, fordi den er så videnstung med mange henvisninger til litteratur. Der er ligeledes gjort brug af litterære citater, og det synes jeg, fungerer godt.

For den litteraturinteresserede, særligt indenfor den danske litteratur, vil jeg sige, dette er et must-read. Der er simpelthen så mange guldkorn i den. Hvis man ikke er så velbevandret i tidlig dansk litteratur, kan man lære en hel del herom, og tiden før og under 2. verdenskrig. Man bliver beriget sprogligt og intellektuelt, men man skal ikke give op, hvis den virker ufremkommelig, det er den ikke til syvende og sidst. Den er en uvuderlig kilde til viden om nogle af vores mest yndede digtere. Det er en vigtig bog.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: